Prisen for kunst og kultur

Det er ikke tit jeg bevæger mig ud i politiske diskussioner, men for nylig faldt jeg dog over et emne der gjorde at jeg alligevel ikke kunne dy mig. Jeg vil ikke ud i en hed diskussion her på siden, men i stedet komme med nogle af de tanker jeg har reflekteret over den seneste tid om emnet. Det hele omhandler hvad det egentlig koster at opleve kunst nu om dage. Hele mit ønske debat startede efter jeg læste og hørte om at Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst har indsendt et ønske om ikke at skulle give gratis entré, da de oplever at de har en svækket økonomi og har svært ved at få det hele til at rende rundt efter nedskæringen i statsstøtten samt den gratis entré, som ikke giver nogen direkte indtægter ud over salg af souvenirs, samt donationer.

Kort fortalt, så mener jeg at det er en gråzone. Jeg mener at det er en menneskelig værdi at kunne opleve kultur og noget vi alle skal have lov til uden at blive afgrænset af finanser. På den anden side så kan jeg godt forstå at museerne ikke ønsker den gratis entré hvis økonomien halter.

For at holde os til emnet, så er det som sagt en gråzone, og jeg mener at den primære kultur der viser noget om Danmark skal være gratis mens underholdning som fx forestillinger, teater og ballet ikke skal. Dog bør de gratis museer få større støtte. Dette skal til, så den gratis entré kan bibeholdes samtidig med at museerne med gratis entré har mulighed for at løbe rundt økonomisk og have råd til at forny sig. hvilket i den grad også er vigtig for at kunne vise forskellige sider af vores kulturarv og tiltrække et større publikum til sig.

Michael

View more posts from this author

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *